Brætspillenes historie
Vore forfædre spillede masser af brætspil. Faktisk kan de første dokumenterede brætspil dateres cirka 10.000 år tilbage.
- Ca. 5870 (Kr.f): En tidlig version af spillet "Mancala" spilles i Mellemøsten.
- Ca. 3500 (Kr.f): Brætspillet "Senet" spilles i Egypten. Spillet findes senere i flere udgravninger og er afbilledet i Merknera-graven.
- Ca. 3000 (Kr.f.): Oldtidens egyptere har nu kastet sig over brætspillet "Mehen". Det findes senere i flere udgravninger.
- Ca. 2560 (Kr.f): I den mellemøstlige oldtidsby Ur forlyster man sig med et brætspil. Det oprindelige navn er ikke kendt, men den britiske arkæolog Charles Leonard Woolley vælger at kalde spillet "The Royal Game of Ur". Spillet kan i dag ses på British Museum i London.
- Ca. 2000 (Kr.f): To brætspil - som dog aldrig er blevet fundet - spilles i Egypten. Spillene er afbilledet i flere udgravninger i Egypten.
- Ca. 1500 (Kr.f): Kineserne spiller spillet "Liubo". Der findes senere dele og optegnelser fra spillet.
- Ca. 500 (Kr.f): Gautama Buddha - grundlæggeren af buddhismen - nævner et skaklignende brætspil på en liste over aktiviteter, som han IKKE vil beskæftige sig med.
- Ca. 200 (Kr.f): Kineserne spiller spillet "Weiqi", der bliver enormt populært i flere dele af verden.
- Ca. år 400: Nordeuropæerne tager brætspillene til sig og i Tyskland får man hurtigt opbygget en brætspilskultur omkring de såkaldte "Tafl-spil".
- Ca. år 1000: De skandinaviske vikinger dyster i spillet "Hnefatafl".
- År 1935: Charles Darrow får patent på "Monopoly", der senere bliver det mest sælgende brætspil i verden.
- År 1979: Scott Abbott og Chris Haney præsenterer spillet "Trivial Pursuit", der senere sælges i omkring 90 milioner eksemplarer.
- År 2005: Game InVentorS lancerer sit første spil "Goals And Glory".
- År 2006: Quizspillet "Bezzerwizzer" lanceres i Danmark som det første sted. Spillet opnår lynhurtigt en voldsom popularitet.
- År 2007: Game InVentorS lancerer EGO og Funny Fairways. Førstnævnte bliver allerede i det første år et af landets mest solgte brætspil.
- År 2008: Game InVentorS lancerer Vild med Dyr.
- År 2009: Game InVentorS' brætspil EGO lanceres i de tysktalende lande og efterfølgende også i Ungarn.
- År 2009: Game InVentorS lancerer tegnespillet PIXO. Spillet nomineres til brætspilsprisen "Guldbrikken", som bedste familiespil, og kåres i en anden konkurrence af boghandlerne som "Årets Spil for unge".
- År 2010: Game InVentorS udgiver EGO - Hvem er jeg? og ordspillet BACKWORD. EGO - Hvem er jeg? nomineres til brætspilsprisen "Guldbrikken" og vinder titlen som "Årets Voksenspil".
- År 2011: Game InVentorS udgiver brætspillene KONSENSUS og EGO Emotions. KONSENSUS nomineres til "Guldbrikken" som "Årets Voksenspil".
- År 2011: Game InVentorS lancerer, i samarbejde med Bergsala Enigma, Ego i Sverige og Norge.
|
![[foto]](images/_1_braetspil-historie.jpg)
Brætspil har været omdrejningspunktet for underholdning og hygge i flere tusinde år. Her er en tidlig model af et spillebord.

Oldtidens spilleplader var ikke lige sådan at tage med på ferie. De var normalt udhugget direkte i sten.
|